Comwell satser på sundhedsrådgivning til virksomheder
Skrevet af Thomas Reimer d. 18. marts 2010 kl. 13:56
Tags: medarbejdere, Sund livstil, Sundhed
Antal kommentarer: ingen

Hvordan motiverer man medarbejdere til en sundere livsstil, og hvordan sikrer man sig, at indsatsen også varer ved og ikke blot bliver et enkeltstående tiltag uden reel effekt?
Som en del af en større satsning på sundhed forener Comwell sine to kernekompetencer konference og spa i et nyt sundhedstiltag til virksomheder. Det nye koncept Comwell Care skal hjælpe landets HR-ansvarlige med at få sat fokus på sundhedsledelse og er et konkret værktøj til at implementere sundhed. Comwell Care lanceres i samarbejde med de lægefaglige specialister LifeCapacity og Norcare.
Hvordan motiverer man medarbejdere til en sundere livsstil, og hvordan sikrer man sig, at indsatsen også varer ved og ikke blot bliver et enkeltstående tiltag uden reel effekt? Det er de primære udfordringer, som mange HR-ansvarlige kæmper med, når de skal implementere sundhed på arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af konference- og hotelkæden Comwell. Samtidig siger halvdelen af virksomhederne, at de i fremtiden vil prioritere sundhed højere, end de gør i dag.
Til at imødekomme virksomhedernes behov lancerer Comwell nu et omfattende sundhedsprogram, Comwell Care, der skal sikre, at sundhedsindsatsen bidder sig fast og får en reel effekt.
”At ændre adfærd og livsstil på arbejdspladsen er et krævende projekt både fra medarbejdernes og ledelsens side. Det kan være svært i en travl hverdag, hvor fokus naturligvis er på de egentlige arbejdsopgaver. Med Comwell Care programmet vil vi gøre det lettere for virksomhederne at komme i gang med sundhedsindsatsen, men også sørge for, at den bliver holdt ved lige,” siger Henrik Hjorth, salgs- og marketingdirektør i Comwell A/S.
Comwell Care kombinerer det eksisterende spakoncept hos Comwell med et sundhedsprogram, der tager afsæt i en lægefaglig tilgang. Det er de lægefaglige specialister fra LifeCapcity og Norcare, der leverer sundhedsrådgivningen. Comwell trækker endvidere på sine mange års erfaring med afholdelse af sunde konferencer, møder og kurser, der skal sikre de optimale rammer for læring og motivation.
Målbare effekter
Programmet er bygget op af en række sundhedsmoduler, hvor virksomhedernes HR-ansvarlige kan sammensætte deres eget sundhedsprogram for medarbejderne. Det kan være helbredsundersøgelser, undervisning, workshops, coaching på individuel basis eller i teams.
”Afsættet i den lægefaglige tilgang gør, at vi kan opstille og måle medicinske parametre med høj faglighed, så virksomhederne kan vurdere effekten af sundhedsindsatsen hos den enkelte medarbejder. Det er samtidig unikt ved vores programmer, at sundhedsindsatsen skræddersyes den enkeltes behov – selv i en stor virksomhed,” siger Pia Norup, læge og indehaver af LifeCapacity.
Comwell Care vil i fremtiden være at finde på alle Comwells ti hoteller i hele landet.
For yderligere information kontakt:
Henrik Hjorth, salgs- og marketingdirektør i Comwell A/S, telefon: 27 24 27 80, E-mail: hjorth@comwell.com
Ingen kommentarer »
Endnu ingen kommentarer.
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack-URL